Farvel McGill, hello ferie!

Så er det slut med studier! I søndags satte jeg det sidste punktum i den sidste rapport, jeg skulle skrive her på McGill. Så nu står den på ferie indtil 1. februar! (Dog afbrudt med lidt studiearbejde i januar, men det glæder jeg mig også til!) Efter jeg var blevet færdig, gjorde jeg rent, og så drog jeg mod lufthavnen for at hente min gymnasieveninde Ida. Det er skønt at se hende igen, og hun bliver lige til jeg skal hjem og hopper på det samme fly som jeg.



Debra rejste hjem til sine forældre i går for at tage på juleferie i Australien, og hun kommer ikke hjem før jeg er rejst. Det var mærkeligt og trist at sige farvel, for hun har været helt fantastisk sød at bo sammen med, og virkelig taget imod mig med åbne arme. Hmmm... Det hele begynder at lakke mod enden, og mange andre, jeg har kendt her, er også allerede smuttet hjem. Mærkeligt.

Sne

Så er vinteren kommet til Montreal. Det gjorde den faktisk allerede i mandags, hvor det begyndte at sne en hel del. Og det blev ved de følgende dage. I dag lørdag har det været fantastisk solskinsvejr, om end lidt koldt (-16). Da det har tøet en smule i løbet af ugen, er alle træer belagt med is. Det er utrolig smukt.

Jeg sidder desværre indenfor og skriver på en bette rapport om evolutionær spilteori. Det sidste studiearbejde jeg skal lave, før jeg har ferie. Timingen er også lige stram nok. For om 24 timer henter jeg min veninde Ida i lufthavnen! Jeg vil derfor spare på ordene og blot lade jer nyde billederne. Det første er fra parallelgaden til til vej, hvor jeg bor. De to følgende er taget på McGill Campus.

Sidste lille stykke af McGill

.
Så blev det december måned (billeder er fra McGill), rent faktisk den tredje december, hvilket betyder, at jeg skal hjem om en måned (!). Det er lidt vildt at tænke på. Jeg har eksamen i overmorgen d. 5., eksamen søndag d. 7. og så har jeg et bette projekt, der skal præsenteres og afleveres. Og så er det helt slut med McGill University. Det er mærkeligt. Tiden her flyver afsted.

Besøget af Maria i sidste uge var helt fantastisk hyggeligt og afslappende. Jeg lavede så lidt som muligt studiearbejde og oplevede så meget som muligt med Mary. Mmmmh. Efter turen til Toronto og Niagara Falls brugte vi resten af tiden i Montreal . Udover den sædvanlige sightseeing var vi også til en universitets-ishockey kamp (meget sjovere end football), ude og skøjte (lidt mere farligt end jeg husker det - eller er det snarere mig, der er ved at blive en kylling?), spiste en masse god mad og ... [undskyld, blev lige distraheret af en grå kat, der hoppede op på min mave og ville kæles lidt... Så det blev den lige. Jeg må jo nyde at bo med katte her de sidste par uger, jeg gør det...] Og Maria mødte en masse af mine fine Montreal mennesker.

Nu er hun rejst, og jeg skal bare lige tage mig sammen her de næste 10 dage, så jeg kan bestå mine eksamener (måske mere end bare lige). Meeen... Herovre laver man så meget i løbet af semesteret, at jeg har lidt svært ved at føle mig totalt bagud her optil eksamen og dermed motiveret til at læse. Så jeg stresser overhovedet ikke. Og det er måske lidt farligt... Ahøm. Nå. Pyt med det. Ja, der kan I se igen. Jeg kunne nok have godt af, at tage det hele lidt mere seriøst. I hvert fald blot den næste uges tid...

Siden sidst

Ok. Så blev det tid til et lille indlæg. Mest fordi jeg ikke rigtig gider læse. Jeg har besøg af Mary som sidder nok så flittigt og læser, mens jeg også lader som om... Ahøm. Det går godt herovre. Temperaturen svinger over og under frysepunktet, og jeg har her til morges erfaret, at candierne hverken rydder eller salter synderligt. Sneen, der faldt så fint i går, er i dag blevet til tøsne og har fået lov til at ligge som en ordenlig omgang sjap indtil det efterhånden smeltede eller blev gået væk af fodfolket.

Maria kom i fredags og weekenden blev brugt på at leje en bil og køre vestpå. Målet var Niagara Falls, som Maria endnu ikke havde set. Og undervejs overnattede vi hos Debras (min roomie) forældre i Toronto. På bedste learning-by-doing-maner og en smule dårligt forberedt kortmæssigt (havde egentlig kun vejkort over Toronto og omegn) klarede vi de knap 1600 km uden hverken at køre galt eller forkert. Mest stressende var nok express-collector-systemet, hvor to motorveje nærmest kører sideløbende. Den inderste express og den yderste collector. Det vidste vi ikke. Derimod kunne vi se, at man ikke sådan lige kunne skifte mellem de to. Og vi kørte i den inderste. Frygten for pludselig ikke at kunne komme af den rigtig afkørsel meldte sig og var lige ved at resultere i en alt for tidlig afkørsel. Men altså bortset fra det, no probs :-D

Niagara Falls var som sidst fantastisk fine (sjovt at se det på en anden årstid), og byen i sig selv var noget af en kulturel oplevelse. Jeg tror, at filmen af dette hus i en park taler for sig selv. Tænd for lyden!

Boston revisited

Livet er skønt igen. Puha. Det gjorde godt at droppe et kursus c¨,) Ikke et øjeblik har jeg fortrudt. Jeg har blot gået rundt og gottet mig over den ekstra tid som jeg har fået. He he. Så tak til mine kære forældre og egentlig også mine DTU-buddies, der i disse tider med deres Erasmus-ophold var en stor inspirationskilde til hvordan et udvekslingsophold egentlig bør være.
.
Min ekstra tid har jeg pt. brugt på at stene. Læse nyheder. Se tv. Sove. Slappe af. FEDT FEDT. I love. Og så har jeg da også været en lille tur til Boston - igen. Og sikke smuk byen var! Efteråret var stadig smukt. Se lige engang :-)
.

.
En bus fuld af McGill internationale studerende. Heriblandt mine favoritmennesker her i Montreal. Først dog med et lille stop på Ben and Jerry's Icecream Factory.
.

.
Herlige mennesker, dog lidt uforberedt på dette billede. Ben & Jerry's er overvurderet. Men interessant at se et stykke amerikansk kultur. En bette rundtur (20 min) på en bette fabrik slash tegneserieagtig propaganda location in the middle of nowhere. Vi fik små smagsprøver (relativt til amerikansk skala for portionsstørrelser) og brugte derefter vores nyvekslede amerikanske dollars i den velplacerede iskiosk.

.

Boston er en fantastik by. Rigtig fin og ikke uoverskuelig. Det var fedt at komme tilbage. Bladene er efterhånden faldet af træerne her i Montreal, men i Boston er efteråret ikke nået så langt. Så ture rundt til MIT (Massechuttes Institute of Technology - måske ukendt for jer, men stort i DTU-kredse) var rigtig fint. Se selv nedenfor. Helt paladsagtigt var det!

.

.....

Det famøse Harvard University fik også et lille besøg, og en anekdotefyldt rundvisning af to begejstrede studerende gjorde bestemt ikke universitet mindre imponerende eller mystisk/magisk/... (ok, jeg synes virkelig at mit danske bliver ringere og ringere... Beklager)

.

.
Og mad. Mad i Boston. Særlig Clam Chowda. Suppe i brød. Og hummer. Mum mum. Mum-hum.

.
Og flere billeder af lidt folk. Lidt ansigter på de kære mennesker jeg hygger mig med herovre. Især er jeg rigtig, rigtig glad for at have mød de tre mest til venstre. Carina fra Norge, Rahul(li) fra Australien og Eileen fra Tyskland. De er mine favorite people. (Min kære roomate Debra er helt sikkert også en favorite, men ikke så meget med i gruppen af udvekslingsstuderende). Florian fra Frankrig, som er nummer fire fra venstre, er også mægtig sød og Sharon fra Singapore til højre har jeg først lige på denne tur.

.

.

NU vil jeg stoppe. Send gerne flere mails og breve! Det er skønt at høre hjemmefra :-D

Mere tid til mig!

Jeg har besluttet at droppe et af mine kurser. Og det burde jeg egentlig have gjort for længe siden. Men hellere sent end aldrig. Det var faktisk mine forældre, der fik mig til at indse at mit stupid, stupid, stupid, lær alt udenad uden at forstå noget, økonomi-pretender (i virkeligheden finans-kursus om indkomstopgørelser og obligationer - as if I care) - at mit kursus overhovedet ikke var det sliddet værd.

Det er jo ikke fordi du ikke kan klare det, som min far sagde, hvis det ikke giver dig noget, så skal du droppe det.

Og min mors kommentar var, at det nok ville være en rigtig sund øvelse for mig. At sige fra.
Sikke kloge de er. Så nu har jeg en test mindre, og en eksamen mindre og 4 gange 1 times lecture mindre om ugen! Det er ca 5 timer inkl transport, så det betyder nærmest 1 time mere om dagen. Til mig! He he.

...

En weekend uden studier, men fyldt med pandekagebagning, hævner sig nu... Lærer man aldrig?

Halloween

Aaalt for meget tid er gået med studier. Men nu er det slut. Klokken er 17.41 og jeg sidder i et leopard-kostume. Et leopard-kostume, som jeg købte i går for 1 dollar. Halen, som var lidt slasket, er blevet udstoppet med toiletpapir. Mine negle blevet lakeret med guldneglelak, og snart har jeg også knurhår. Alt i alt et udmærket udgangspunkt for en festlig aften. Og det håber jeg også på at det bliver. For i aften er det Halloween her i Canada. Og det skal fejres!

C is the new A c¨,)

Lige lidt aftentanker... Puha... Jeg er lidt fanget i et dilemma. Eller... I en lidt svær position... Eller... Hvad man nu skal kalde det. [Til sagen Julie!] Jeg har jo altid været en smule ambitiøs. Hvis nu man kan få en god karakter, så kan man jo ligeså godt gå efter at få den. Og det har jo fungeret ret så godt... Men problemet jeg nu er løbet ind i, er, at det jo faktisk ofte kræver en vis indsats. Man skal jo bruge en del tid på at forstå stoffet, så man kan klare sig godt (og aflevere nogenlunde acceptable opgaver). Og den tid vil jeg egentlig gerne bruge. Ja, den tid bruger jeg faktisk. For udover at være en smule stræber, så er mine kurser faktisk rigtig spændende alle sammen.

MEN HOV! Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle rende rundt og være seriøs studerende (!) Det var jo slet ikke meningen, at jeg så meget som et splitsekund skulle overveje, om jeg skulle blive hjemme lørdag aften, fremfor at mødes med spændende, internationale mennesker over en drink, eller ej.

MENINGEN VAR JO, at jeg skulle fede den. Dase. Lalle. Tale fransk. Gå til alle mulige spændende aktiviteter. Udforske Montréal - by day and by night. Blive lidt fuld. Tage ud og se Quebec. Overvælde mine nyfundne venner med min danske kokkekunst. Tale mere fransk. Se franske film. Spise bagels til ishokey kampe. Socialisere. Nyde livet. Gribe dagen. Men hvad sker der?

Ok... Jeg laver selvfølgelig også andet end at sidde til forelæsninger og regne på små nørdede regneopgaver [Roadtrip til Boston - ahøm ahøm]. Men jeg må virkelig tage mig sammen for at gøre det. Lave andet, altså, og uden at have dårlig samvittighed over det. Og det prøver jeg også på. Jeg har nemlig indset - eller prøver på at tvinge mig selv til at indse, at jeg ikke er her for få at topkarakterer - jeg skal bare bestå og så ellers nyde opholdet! C is the new A!

Boston

[Spontan roadtrip]

Vil du med til Boston i morgen? spurgte min roomie Debra i fredags. En køretur på knap 6 timer. Møde en masse af Debras McGill studiekammerater, som efter endt undergraduate studies (bachelor) nu arbejder i New York og Boston (Debra har fortsat graduate studies på McGill). Overnatning hos venner, fest, sjov og en weekend i Boston. - Det kan man ikke rigtig sige nej til... Eller, jeg kan i hvert fald ikke... Selvom flere opgaver titter op og et par midtvejseksamener venter forude... For jeg er her jo for at opleve - ikke for at få gode karakterer! Og sikke en fin tur det var c¨,)

Fantastisk vejr - 18 grader og sol.

Smukke træer i vejkanten.

Vidunderligt landskab.

Amazing!

Brunch i Boston med Debras venner.

Walking the streets of Boston - Debra og mig.

Flot by.

Debra, Zack og mig.

Mørket falder på.

Køretur tilbage til Montréal.

Besøg hjemmefra :o)

Jaaa! Så var der besøg fra Danmark. Min kære familie kom i fredags og rejste afsted igen i torsdags. Og det var rigtig hyggeligt at have dem på besøg! Jaaa! Der var rundvisning i Montréal kombineret med besøg på lækre restauranter. Dog var jeg ret stresset over min første midvejseksamen som var i onsdags. Det var lidt hårdt gerne at ville med på roadtrip til Quebec City tirsdag til onsdag, men være nødt til at blive i Montréal og læse og gå til eksamen. Men det gik egentlig meget godt (eftersom halvdelen af eksamen var gentagelse tidligere års eksamener, som vi havde fået kopier af). Så det var jo egentlig godt. Og det var så rart at se mor og far og Andreas. Tiden gik dog lidt for hurtigt ;-)

Konfliktskyt museum?

Jeg var for øvrigt også på et historisk museum (Centre d'histoire de Montréal) i weekenden. Det var ikke så stort, hvilket jeg foretrækker, da store museer kan være frygtelig svære at overskue og meget trættende. Men dette var lille og havde god formidling af stoffet. Dog savnede jeg i den grad noget mere information om den fransk-engelske konflikt, der har præget Montréals historie. Det er vist noget med at de fransktalende gerne vil have den franske provins Quebec (hvor Montréal er hovedstaden) frigjort af Canada. Og der resulterede vist i en masse spændinger årtier tilbage og en afstemning der endte 49 % for og 51% imod løsrivelse af Quebec… Men denne konflikt – hvis det da overhovedet er en konflikt? – blev stort set ikke omtalt. Og det synes jeg var lidt mærkeligt… Men måske museet ikke ønsker at puste til en ild, der blot ligger og slumre? Blot et par sene aftentanker...

[Mine forældre og lillebror kommer om under 42 timer! :o)]

[video]

Eventyrlig opdagelse på mit fine lyserøde værelse! Sæt dig godt tilrette og start filmen :o) [Der er ikke lyd, kun støj på filmen]

ps. Der er kommet lidt billeder til indlægget Tiden flyver afsted.

Røde træer

Så er efteråret på vej. Omend det stadig ikke er særlig koldt. Temperaturen ligger og svinger mellem 15 og 22 grader. Min nyindkøbte vinterjakke må derfor blive i skabet lidt endnu. Men det er i orden. For det er skønt at være udenfor. Her i Canada. Her, hvor træernes blade bliver alle farver. Ikke bare orange. Eller nuancer af orange. Næ. Nej. Her, er har enkelte træer skiftet den grønne kappe ud med en vinrød. Andre bliver helt gule; dog størstedelen står endnu grønne tilbage. Og det er så smukt, så smukt! Jeg frydes ved tanken om, at efteråret først er begyndt, og at der dag for dag kommer flere smukke nuancer til.

Jeg var i weekenden i Montréals Botaniske Have. Eller måske burde den nærmere have heddet Botanisk Park. Den var stor. Så stor at der var et lille tog, man kunne hoppe på og af efter behag. Det var en rigtig fin botanisk have. Men det jeg var mest begejstret over, var dog de fine træer. De fine røde træer.

.

Herudover var der også lanterne i Den Kinesiske Have. Og det var sandelig også fint. Se selv, den fine hund, hvor den lyser op i mørket! Nå ja... Og på vejen til Botanisk Have var jeg også lige et smut forbi Montréals Olympiske By fra 1976 (som de vist først er blevet færdige med tilbagebetalingen af her for et par år tilbage...)

..............

Tiden flyver afsted

Åh, ser at det er alt for lang tid siden jeg har været herinde. Sikke noget. Men muligvis også et godt tegn? Et tegn på at jeg har andet at lave end at sidde og blogge. Ej. Tror jeg vil prøve at højne frekvensen en smule. Det gør det nemlig svært at blogge, hvis man føler, at man mangler at berette om en masse.

Det lange og detaljerede indlæg vil jeg spare jer (og mig selv) for. Derfor her et topkomprimeret uddrag:

Hmmm... Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg lavede i sidste uge... Jo, var vist inde og se amerikansk football - McGill University mod Concordia University (et andet uni i Montréal). Støvregn, ikke så mange tilskuere. Godt selskab, et par øl eller tre, lettere buttede cheerleadere med bare maver, der kastede rundt med hinanden, uforståelige spilleregler, stadig godt selskab, en pose chips der tømtes under uddeling til resten af det gode selskab. Kamp slut. Concordia vandt ufortjent (hvordan ellers?) på afgørende touch-down i kampens sidste minut (lidt har jeg tilsyneladende forstået).

Musée d'art contemporain de Montréal - godt, virkelig godt, faktisk superb. Jeg kunne godt gå hen og blive fan og komme her igen og igen og igen.

Test, test, test. Ja, så er der 7 min tilbage af timen, og dem bruger vi lige på at lave en lille test. Bare en lille en. Uden hjælpemidler selvfølgelig - hvilket indtil videre har givet noget svingende resultater... Men, de tæller jo ikke rigtigt. Eller ikke særlig meget i hvert fald... For der er jo både midterm (midtvejseksamen) og så finals (den afsluttende eksamen), så lad endelig være med at stresse over dem. Og det lader jeg så være med :o)

Toronto, her kommer jeg nok aldrig tilbage som turist. Toronto er en by.

Niagara Falls, grunden til at jeg var i Toronto. Og det hele værd. Hvorfor har vi ingen vandfald i Danmark?

Grey's Anatomy, en serie, jeg først har opdaget her i Montréal og herefter har brugt alt for meget tid på at se. Og som jeg nu også har fundet gratis tilgængelig på internettet. Hvad skal det dog ikke ende med alt sammen?

Nu går jeg i seng. Og tænker med glæde på mine kære forældre og lillebror, som kommer og besøger mig om 11 dage :o)

............

............

............

Meatballs in Curry

[Boller i karry]

En lille kort aftenhilsen. Kl. er 23.28 og det er således stadig søndag lidt endnu. Jeg sidder tilfreds på mit værelse efter at have holdt en bette middag for en lille flok på 7. På billedet nedenfor ser I, hvor yndigt de sidder tager imod hovedretten - boller i karry - med masser af løg og kål selvfølgelig. Fra venstre er det Carina fra Norge, der læser management, Eileen fra Tyskland, som læser biomedical og følger samme økonomikursus som mig :-), James fra UK, der kalder en cykel for en push-bike og vist er i noget miljø-ingeniør-halløj, Maite fra Mexico som læser ... nu bliver det snart pinligt, ej, hun læser bygning især med fokus på miljørigtig og intelligent byggeri, John - eneste freshman (førsteårsstuderende), som jeg ikke har en anelse om hvad læser - måske mechanical? og til sidst, dvs. længst til højre min super søde roomate Debra.

Efter at have indtaget boller i karry med hjemmebagt brød (har stadig ikke helt styr på det tørgær - men de andre er heldigvis ikke habile bagere, og er derfor utrolig lette at imponere) stod den på film med min super chokoladekage med kokos/kaffe-glasur til. Igen en succes, meeen, jeg må dog erkende, at ingen forstår at spise kage som mine kære medkollegianere på Abort (savner jer!). Heldigvis lykkedes det mig at prakke et par af pigerne lidt kage med hjem... Håber at dette måltid kan blive starten på en bette madklub? Jeg tog i hvert fald ikke imod betaling for maden, men sagde til gæsterne, at de jo bare kunne invitere næste gang ;-)

Are you a PhD student?

[Er du PhD studerende?]

Så er jeg næsten igennem min første uge på McGill. Og se lige, hvor fint McGill Campus er. Det er helt fantastisk. Midt i en storby, downtown, dukker pludselig et gammelt universitet op. McGill er i den ene ende centreret omkring en lille park bestående af nogle græsplæner adskilt af en hovedvej og nogle stier. Og denne lille park er fuld af studerende. Studerende med deres bærbare computere, der sidder lænet op af træer. Eller ligger og læser i deres bøger. Eller bare ligger. Eller er på vej fra den ene side af campus til den anden. Det er rigtig fint med et sådan åbent, grønt og livligt centrum. Parken er omkranset af universitetsbygninger, heraf de fleste gamle og fine. Der er dog også en mængde nybyggeri - men det formår så godt som muligt at falde ind i stilen - og giver et dynamisk præg. I den anden ende af campus ligger Mont Royal. En kæmpe bakke midt i centrum af Montréal dækket af træer og parker. McGill ligger således slænget op af en bakke og det bakkede terræn bidrager helt sikkert også til charmen.

Ovenfor et blik fra hjørnet af parken ned mod downtown. Det er torsdag nu, så jeg mangler kun et bette kursus i morgen. Mine studier her tegner til at blive rigtigt spændende. Faktisk havde jeg egentlig tænkt mig at dette semester skulle være et slapper-semester, men det tvivler jeg efterhånden på om jeg kan (eller vil) overholde.

.
Fagnørderi
Jeg har efterhånden fundet ud af, hvilke kurser jeg sandsynligvis ender med at tage. Af DTU havde jeg hjemmefra fået at vide, at jeg kun kunne tage Undergraduate (bachelor) kurser og alle kurser med undtagelse af eet, skulle vælges på Faculty of Engineering (Ingeniørfakultetet). Egentlig ikke særligt fed kombo fagligt set, når man lige husker på, at jeg læser på kanidaten og egentlig ligger et sted mellem Faculty of Engineering (Ingeniørfakultetet) og Faculty of Science (Det Naturvidenskabelige Fakultetet). Hmmm... Men heldigvis viste disse begrænsninger sig at være ret så fleksible. Jeg er derfor endt med de fire kurser, som jeg helst ville have:
.

Økonomi for ingeniører - bachelorkursus, Faculty of Engineering. Grundlæggende og alment kursus så jeg ikke længere er økonomisk analfabet. Dækker vist både mikro og makro og lidt til. Og glimrende forberedelse på et stort økonomi-management kursus som er obligatorisk for mig at tage på DTU, når jeg kommer hjem.

.

Diskrete strukturer - bachelorkursus, Faculty of Science :-) Dækker et stort hul i min matematisk-uddannelse, da mine medstuderende på min uddannelse har gennemgået dette stof på deres bachelor (hvorimod jeg beskæftigede mig med emner som elektromagnetisme og kvantemekanik). Forhåbentlig bliver dette et let kursus for mig.

.

Lineære systemer - kandidatkursus :-), Faculty of Engineering... men egentlig et RENT matematik fag. Og væsentlig sværere end titlen antyder. Viderebygning på funktional analyse. Blev i dag spurgt af en medstuderende, om jeg også var PhD studerende... Tjaaeee. Ikke endnu...
.

Algoritmisk spilteori - kandidatkursus :-), Faculty of Science :-) Erstatning for et aflyst kursus på Faculty of Engineering. Og måske nok også mere relevant. Dog mangler jeg vist lidt algoritme-baggrund? (Igen et hul pga. fysikbachelor og ikke matematikbachelor). Nok mit sværeste kursus. Var ved at falde i søvn i dag. Aner ikke hvad jeg har skrevet i mine noter. Gik derfor resolut hen og købte kursusbogen efter kurset. For jeg vil gerne klare mig ordentlig i dette fag!

.
Og et sidste billede af nogle af ingeniørbygningerne og biblioteket for naturvidenskab og ingeniørstudier. Jeg bliver i godt humør bare af at gå rundt omkring på McGill!

I hjemmevante omgivelser

Så er jeg flyttet. Væk fra min ellers udmærkede værtsfamilie og ind i en treværelseslejlighed hos en canadisk pige ved navn Debra. Hun læser vist på 3-4 år til miljøingeniør på McGill University. Lejligheden er udover os også beboet af to katte. En grå og en sort. De er vældig søde, ret så kælne og nysgerrige, hverken hurtige eller aggressive i deres bevægelser - men dog en del fældende. Pt. er der ingen adgang for dem til mit værelse - og det forbud bliver nok ved med at gælde en rum tid endnu...

Lejligheden ligger centralt, og jeg har ca. 5 min gang til McGill og 5-10 min til mange andre gode steder (i modsat retning). Så det kan virkelig ikke blive meget bedre. Bedste scoop ved lejligheden er nok egentlig Debra - for hun er virkelig sød og meget åben. Mit værelse er fint stort - jeg har i hvert fald ikke brug for mere plads - og væggene er malet i de fineste, eller i hver fald for mig, meget genkendelige lyserøde/rosa nuancer. Faktisk utrolig lig væggene på abortgangen.

Min adresse er:

9-3514 rue Hutchison,

Montreal, QC, H2X 2H2,

Canada

FROSH - rusdage på McGill

Sammen med et par andre udvekslingsstuderende tilmeldte jeg mig FROSH-Engineering. Dette bizarre navn dækker over 3 introdage med sjov om dagen og fest om aftenen. Man hedder således en "froshie", hvilket svarer til det danske "russer".

.

Denne sommer er den femte studiestart for mig. Jeg startede på DTU i 2004, var rusvejleder i 2005 og 2006. I 2007 var jeg introguide for internationale studerende på DTU og nu, i 2008 fejrer jeg så igen studiestart - men nu som rus/frosh (førsteårsstuderende). Det var lidt mærkeligt at være på den anden side. Jeg plejer jo at være den der er med til at arrangere - og nu var jeg kun deltager. Og tilmed en ret så ældre deltager - da de fleste førsteårsstuderende her er ca. 18-19 år. Stenet. Men fair nok. Og ret så sjovt! Som froshie fik alle os ingeniørstuderende en gul t-shirt og en orange sikkerhedshjelm. Hø hø. Jeg har lært en masse sange, der hylder ingeniørerne.

.

McGill er et stort universitet og har mange andre fakulteter end ingeniørfakultetet. Et kampråb vi derfor hurtigt fik tillært os var

.

"Engineering - rules"

"Management - sucks"

"Arts - sucks"

"Engineering - rules"

.

Meget, meget simpelt, og derfor meget nemt at lære. Og at råbe. Og det virker ret overvældende når der står 500 og råber det. Godt for det interne sammenhold. Der var vist også nogle nedgørende kampråb om de andre universiteter her i Montréal, men jeg husker (heldigvis) ikke dem alle. Et andet kampråb, der virkelig blev brugt meget, var at råbe "Un-employed!" efter studerende fra Arts (humaniora). Dertil svarede de så med mod-råbet: "Virgins!". Tilsyneladende har ingeniørfaget også et nørdet og usexet image herovre. Tilbage råber ingeniørerne så igen "Un-employed" eller "You're all gonna work for us!"

Måske lyder alt dette lidt primitivt - men det er vældig sjovt, når man er i det, og meget styrkende for gruppesammenholdene. He he.

.

Nå, nu vil jeg tage til Wal-mart for første gang i mit liv for at købe mig dyne, lagen og pude til billig penge sammen med et par andre udvekslingsstuderende. Hvis ikke heldet er med os har vi altid Ikea at falde tilbage på :-D

Canadisk bureaukrati

Jeg havde egentlig ikke nogle fordomme om bureaukratiet i Canada og de foerste erfaringer jeg gjorde mig hermed var utrolig positive. Alt gik glat og hurtigt. Immigrationsmyndighederne saavel som at faa studiekort og blive ordentligt indregistreret paa McGill. Sikke et fantastisk land, dette Canada. De er jo ligesaa gode som os i Danmark!

Alt jeg manglede var blot at faa godkendt min sygeforsikring samt endeligt at vaelge mine kurser. Sygesikring foerst. Hjemmefra har jeg tegnet en sygesikring, da denne ikke var mulig at fravaelge, da jeg skulle tegne mine andre forsikringer. Munter gik jeg derfor op for at faa godkendt denne forsikring, men nej. McGill godkender kun sin egen forsikring, som man skal betale for at faa. Heldigvis er der en undtagelse for netop Danmark (og Sverige, Norge, Luxemborg og enkelte faa andre lande). Som dansk statsborger kan jeg blive daekket af samme sygeforsikring som borgerne i Quebec - og behoever saaledes ikke at betale for McGill's. Alt det kraever er blot et dokument, der bekraefter at jeg er berettiget til denne sygeforsikring.

Med de hidtid gode bureaukratiske oplevelser i mente begav jeg mig optimistisk mod Quebec Sygeforsikringskontoret. Det skulle vise sig at kraeve mere end blot 10 min og et 'Thank you for your help'.


Ak. Nok er sygeforsikringen for Quebec borgere gratis, men det kræver alligevel en god portion tålmodighed at få den. Jeg klarede mig med to besøg. Det første ret så kort, da jeg hurtigt gik ved synet af den lange kø - ind til kontoret. Dagen efter kom jeg om morgenen 30 min før kontoret åbnede. Alligevel brugte jeg 1 1/2 time (hvoraf kun 15 min var egentlig sagsbehandling). Og de der kom efter mig, har formodentlig brugt mere. Spild af ressourcer sådan at have folk til at stå i kø...

At vælge kurser som udvekslingsstuderende er heller ikke lige til. Til kurser, hvortil der kræves faglige forudsætninger, skal man som udvekslingsstuderende rundt og snakke med hver kursusansvarlig og få deres underskrift, før man kan tilmelde sig (!). Jeg var heldigvis så heldig, at alle mine kursusansvarlige var til at få fat i (de kunne jo nemt have været til møde, arbejde hjemme etc), så jagten gik ret så hurtigt og smertefrit :-D

Discover McGill

[Opdag McGill]

Saa naermer d. 2. september sig med hastige skridt og dermed ogsaa datoen for hvornaar mine kurser begynder. Denne uge har og vil derfor byde paa en del introduktionsarrangementer. I gaar traskede jeg campus rundt med en masse foersteaarsstuderende paa Faculty of Engineering. Der er ikke noget saerskilt introduktionsprogram til udvekslingsstuderende, og det er lidt dumt.

Men saa er det hellere ikke vaerre endda. Gennem de faa informationsmoeder, der har vaeret direkte henvendt til os udvekslingsstuderende, har jeg allerede moedt en haandfuld rigtig soede mennesker - saa vi holder bare lidt sammen. Sammen med en del af dem har jeg meldt mig til FROSH - som er et socialt program her de naeste 3 dage med sjov og ballade om dagen og fester om aftenen. Og at feste med russere - det har jeg jo proevet foer, saa lur mig om ikke det nok skal blive meget sjovt trods deres lave alder (18-19 aar) og uansvarlige forhold til alkohol (mange har vist ikke saa stor erfaring og bliver derfor ret saa meget fulde). Mu-ha-ha ;-D

Venlig mand i Petite Italie

Petite Italie er et område i Montréal, som er beboet af italienere. Den største attraktion er et kæmpemæssigt frugt- og grøntmarkedet med alt hvad hjertet begærer. Blandt andet auberginer i skønne hvid-lilla nuancer. Fra markedet ledes man hurtigt ned til hjertet af Petite Italie, som består af en lang gågade med hyggelige restauranter. Her sad jeg i søndags med to mexicanere og delte et par pizzaer (hvad ellers?). Mum mum mum.

Og mens vi sidder der og taler om hvordan handicappede behandles i henholdsvis Danmark og Mexico, hopper ud af det blå en glad smilende mand (ham på billedet). Han hilser på os, præsenterer sig som Montréals borgmester og spørger, hvordan vi har det, og hvor vi kommer fra. Han er virkelig venlig - og jeg har lidt svært ved at tro, at han virkelig er Montréals borgmester - så jeg kan ikke dy mig og spørger ham, om han virkelig er det - og hvorfor han går rundt og hilser på folk. Den er god nok, fortæller han, og som borgmester er det vigtigt for ham, at komme rundt og høre, hvordan borgerne har det. At give dem en mulighed for at tale med ham, hvis det er. Jeg må indrømme, at jeg er ret så imponeret (har godt nok aldrig hørt om nogen, der lige er blevet hilst på af Ritt Bjerrregaard) - og som kronen på værket får jeg endda lov til også at tage et billede :-D