Siden sidst

Ok. Så blev det tid til et lille indlæg. Mest fordi jeg ikke rigtig gider læse. Jeg har besøg af Mary som sidder nok så flittigt og læser, mens jeg også lader som om... Ahøm. Det går godt herovre. Temperaturen svinger over og under frysepunktet, og jeg har her til morges erfaret, at candierne hverken rydder eller salter synderligt. Sneen, der faldt så fint i går, er i dag blevet til tøsne og har fået lov til at ligge som en ordenlig omgang sjap indtil det efterhånden smeltede eller blev gået væk af fodfolket.

Maria kom i fredags og weekenden blev brugt på at leje en bil og køre vestpå. Målet var Niagara Falls, som Maria endnu ikke havde set. Og undervejs overnattede vi hos Debras (min roomie) forældre i Toronto. På bedste learning-by-doing-maner og en smule dårligt forberedt kortmæssigt (havde egentlig kun vejkort over Toronto og omegn) klarede vi de knap 1600 km uden hverken at køre galt eller forkert. Mest stressende var nok express-collector-systemet, hvor to motorveje nærmest kører sideløbende. Den inderste express og den yderste collector. Det vidste vi ikke. Derimod kunne vi se, at man ikke sådan lige kunne skifte mellem de to. Og vi kørte i den inderste. Frygten for pludselig ikke at kunne komme af den rigtig afkørsel meldte sig og var lige ved at resultere i en alt for tidlig afkørsel. Men altså bortset fra det, no probs :-D

Niagara Falls var som sidst fantastisk fine (sjovt at se det på en anden årstid), og byen i sig selv var noget af en kulturel oplevelse. Jeg tror, at filmen af dette hus i en park taler for sig selv. Tænd for lyden!