Au revoir Montréal

Så er det slut. Om under et døgn er jeg halvejs over Atlanten og mit canadiske eventyr nået til vejs ende. De sidste tre uger har været ret mærkelige. Først en lille uge i Montreal, hvor størstedelen af mine venner rejste hjem. Så 8-9 herlige dages juleferie i New York - stadig en helt fantastisk by! - Og så tilbage til Montreal og holde Nytår. Og pakke. Pakke 5 måneder ned i to kufferter og en håndbagage.
.
Egentlig havde jeg tænkt at min sidste uge skulle være spækket med den sidste sightseeing i Montreal - og måske også en lille tur til Quebec City - en charmerende fransk by 3 timer herfra. Men måske er jeg ved at blive mæt af indtryk. Jeg (og Ida) har faktisk ikke rigtig lavet så meget. Udover at bage noget meget mærkelig kransekage og efterfølgende skrive og sende et klagebrev til Odense Marcipan. Og så shoppet lidt rundt. Og sovet. Og set film. Og set de af mine venner, der stadig er tilbage i Montreal. Sjældent har jeg sovet så meget. Det har været helt perfekt. Og nu glæder jeg mig til at komme hjem. Hjem til Danmark og alle de herlige mennesker, der bor der. Hjem til familien, vennerne, til Studentergaarden, studiejobbet, og til ryddede og saltede fortove, til skadestuer, hvor man kommer til efter 2-4 timer i stedet for 9, og et universitet, hvor man må bruge en ordentlig lommeregner til eksamen i stedet for at skulle invertere matricer i hånden. Jovist - Danmark er et fantastisk land!
.
Jeg er glad for at skulle hjem. Og jeg tror egentlig, at et halvt år har været meget passende for mig. Bevidst eller ubevidst er jeg nok typen, der gerne hele tiden vil føle, at jeg udvikler mig. At der sker noget. Nu har jeg været her. Mødt en masse fantastiske venner og skabt mig en hverdag her i Montreal. Og skulle jeg fortsætte 5 måneder endnu, ville jeg jo bare fortsætte. Der ville ikke ske så meget nyt. Eller, jo. Det ville der jo nok. Men jeg ville nok ikke lære så meget mere i løbet af de fem måneder i forhold til, hvor meget jeg har lært nu. Hvis jeg fik valget at blive endnu et semester, ville jeg pænt takke nej. For det har været fint. Men jeg glæder mig til at komme hjem og 'komme videre med mit liv' - med posen fuld af oplevelser.
.
Så, jeg er glad for at skulle hjem. Men ked af at skulle tage afsked med alle de fine mennesker, jeg har mødt herovre. Det er lidt mærkeligt at have haft en hverdag med venner, som man så pludselig skal rejse fra, og nok aldrig kommer til at få en hverdag med igen. Tilgengæld har jeg så fået mig en lille håndfuld gode venner rundt omkring i verden. Og dem glæder jeg mig til at besøge c¨,)

Det er risengrød... - et kæmpe hit!

En kold morgenstund på vej til solopgang på Mont Royal

Rue Laval - måske nok Montreals smukkeste gade

Juleferie i New York

Farvel McGill, hello ferie!

Så er det slut med studier! I søndags satte jeg det sidste punktum i den sidste rapport, jeg skulle skrive her på McGill. Så nu står den på ferie indtil 1. februar! (Dog afbrudt med lidt studiearbejde i januar, men det glæder jeg mig også til!) Efter jeg var blevet færdig, gjorde jeg rent, og så drog jeg mod lufthavnen for at hente min gymnasieveninde Ida. Det er skønt at se hende igen, og hun bliver lige til jeg skal hjem og hopper på det samme fly som jeg.



Debra rejste hjem til sine forældre i går for at tage på juleferie i Australien, og hun kommer ikke hjem før jeg er rejst. Det var mærkeligt og trist at sige farvel, for hun har været helt fantastisk sød at bo sammen med, og virkelig taget imod mig med åbne arme. Hmmm... Det hele begynder at lakke mod enden, og mange andre, jeg har kendt her, er også allerede smuttet hjem. Mærkeligt.

Sne

Så er vinteren kommet til Montreal. Det gjorde den faktisk allerede i mandags, hvor det begyndte at sne en hel del. Og det blev ved de følgende dage. I dag lørdag har det været fantastisk solskinsvejr, om end lidt koldt (-16). Da det har tøet en smule i løbet af ugen, er alle træer belagt med is. Det er utrolig smukt.

Jeg sidder desværre indenfor og skriver på en bette rapport om evolutionær spilteori. Det sidste studiearbejde jeg skal lave, før jeg har ferie. Timingen er også lige stram nok. For om 24 timer henter jeg min veninde Ida i lufthavnen! Jeg vil derfor spare på ordene og blot lade jer nyde billederne. Det første er fra parallelgaden til til vej, hvor jeg bor. De to følgende er taget på McGill Campus.

Sidste lille stykke af McGill

.
Så blev det december måned (billeder er fra McGill), rent faktisk den tredje december, hvilket betyder, at jeg skal hjem om en måned (!). Det er lidt vildt at tænke på. Jeg har eksamen i overmorgen d. 5., eksamen søndag d. 7. og så har jeg et bette projekt, der skal præsenteres og afleveres. Og så er det helt slut med McGill University. Det er mærkeligt. Tiden her flyver afsted.

Besøget af Maria i sidste uge var helt fantastisk hyggeligt og afslappende. Jeg lavede så lidt som muligt studiearbejde og oplevede så meget som muligt med Mary. Mmmmh. Efter turen til Toronto og Niagara Falls brugte vi resten af tiden i Montreal . Udover den sædvanlige sightseeing var vi også til en universitets-ishockey kamp (meget sjovere end football), ude og skøjte (lidt mere farligt end jeg husker det - eller er det snarere mig, der er ved at blive en kylling?), spiste en masse god mad og ... [undskyld, blev lige distraheret af en grå kat, der hoppede op på min mave og ville kæles lidt... Så det blev den lige. Jeg må jo nyde at bo med katte her de sidste par uger, jeg gør det...] Og Maria mødte en masse af mine fine Montreal mennesker.

Nu er hun rejst, og jeg skal bare lige tage mig sammen her de næste 10 dage, så jeg kan bestå mine eksamener (måske mere end bare lige). Meeen... Herovre laver man så meget i løbet af semesteret, at jeg har lidt svært ved at føle mig totalt bagud her optil eksamen og dermed motiveret til at læse. Så jeg stresser overhovedet ikke. Og det er måske lidt farligt... Ahøm. Nå. Pyt med det. Ja, der kan I se igen. Jeg kunne nok have godt af, at tage det hele lidt mere seriøst. I hvert fald blot den næste uges tid...

Siden sidst

Ok. Så blev det tid til et lille indlæg. Mest fordi jeg ikke rigtig gider læse. Jeg har besøg af Mary som sidder nok så flittigt og læser, mens jeg også lader som om... Ahøm. Det går godt herovre. Temperaturen svinger over og under frysepunktet, og jeg har her til morges erfaret, at candierne hverken rydder eller salter synderligt. Sneen, der faldt så fint i går, er i dag blevet til tøsne og har fået lov til at ligge som en ordenlig omgang sjap indtil det efterhånden smeltede eller blev gået væk af fodfolket.

Maria kom i fredags og weekenden blev brugt på at leje en bil og køre vestpå. Målet var Niagara Falls, som Maria endnu ikke havde set. Og undervejs overnattede vi hos Debras (min roomie) forældre i Toronto. På bedste learning-by-doing-maner og en smule dårligt forberedt kortmæssigt (havde egentlig kun vejkort over Toronto og omegn) klarede vi de knap 1600 km uden hverken at køre galt eller forkert. Mest stressende var nok express-collector-systemet, hvor to motorveje nærmest kører sideløbende. Den inderste express og den yderste collector. Det vidste vi ikke. Derimod kunne vi se, at man ikke sådan lige kunne skifte mellem de to. Og vi kørte i den inderste. Frygten for pludselig ikke at kunne komme af den rigtig afkørsel meldte sig og var lige ved at resultere i en alt for tidlig afkørsel. Men altså bortset fra det, no probs :-D

Niagara Falls var som sidst fantastisk fine (sjovt at se det på en anden årstid), og byen i sig selv var noget af en kulturel oplevelse. Jeg tror, at filmen af dette hus i en park taler for sig selv. Tænd for lyden!

Boston revisited

Livet er skønt igen. Puha. Det gjorde godt at droppe et kursus c¨,) Ikke et øjeblik har jeg fortrudt. Jeg har blot gået rundt og gottet mig over den ekstra tid som jeg har fået. He he. Så tak til mine kære forældre og egentlig også mine DTU-buddies, der i disse tider med deres Erasmus-ophold var en stor inspirationskilde til hvordan et udvekslingsophold egentlig bør være.
.
Min ekstra tid har jeg pt. brugt på at stene. Læse nyheder. Se tv. Sove. Slappe af. FEDT FEDT. I love. Og så har jeg da også været en lille tur til Boston - igen. Og sikke smuk byen var! Efteråret var stadig smukt. Se lige engang :-)
.

.
En bus fuld af McGill internationale studerende. Heriblandt mine favoritmennesker her i Montreal. Først dog med et lille stop på Ben and Jerry's Icecream Factory.
.

.
Herlige mennesker, dog lidt uforberedt på dette billede. Ben & Jerry's er overvurderet. Men interessant at se et stykke amerikansk kultur. En bette rundtur (20 min) på en bette fabrik slash tegneserieagtig propaganda location in the middle of nowhere. Vi fik små smagsprøver (relativt til amerikansk skala for portionsstørrelser) og brugte derefter vores nyvekslede amerikanske dollars i den velplacerede iskiosk.

.

Boston er en fantastik by. Rigtig fin og ikke uoverskuelig. Det var fedt at komme tilbage. Bladene er efterhånden faldet af træerne her i Montreal, men i Boston er efteråret ikke nået så langt. Så ture rundt til MIT (Massechuttes Institute of Technology - måske ukendt for jer, men stort i DTU-kredse) var rigtig fint. Se selv nedenfor. Helt paladsagtigt var det!

.

.....

Det famøse Harvard University fik også et lille besøg, og en anekdotefyldt rundvisning af to begejstrede studerende gjorde bestemt ikke universitet mindre imponerende eller mystisk/magisk/... (ok, jeg synes virkelig at mit danske bliver ringere og ringere... Beklager)

.

.
Og mad. Mad i Boston. Særlig Clam Chowda. Suppe i brød. Og hummer. Mum mum. Mum-hum.

.
Og flere billeder af lidt folk. Lidt ansigter på de kære mennesker jeg hygger mig med herovre. Især er jeg rigtig, rigtig glad for at have mød de tre mest til venstre. Carina fra Norge, Rahul(li) fra Australien og Eileen fra Tyskland. De er mine favorite people. (Min kære roomate Debra er helt sikkert også en favorite, men ikke så meget med i gruppen af udvekslingsstuderende). Florian fra Frankrig, som er nummer fire fra venstre, er også mægtig sød og Sharon fra Singapore til højre har jeg først lige på denne tur.

.

.

NU vil jeg stoppe. Send gerne flere mails og breve! Det er skønt at høre hjemmefra :-D