FROSH - rusdage på McGill

Sammen med et par andre udvekslingsstuderende tilmeldte jeg mig FROSH-Engineering. Dette bizarre navn dækker over 3 introdage med sjov om dagen og fest om aftenen. Man hedder således en "froshie", hvilket svarer til det danske "russer".

.

Denne sommer er den femte studiestart for mig. Jeg startede på DTU i 2004, var rusvejleder i 2005 og 2006. I 2007 var jeg introguide for internationale studerende på DTU og nu, i 2008 fejrer jeg så igen studiestart - men nu som rus/frosh (førsteårsstuderende). Det var lidt mærkeligt at være på den anden side. Jeg plejer jo at være den der er med til at arrangere - og nu var jeg kun deltager. Og tilmed en ret så ældre deltager - da de fleste førsteårsstuderende her er ca. 18-19 år. Stenet. Men fair nok. Og ret så sjovt! Som froshie fik alle os ingeniørstuderende en gul t-shirt og en orange sikkerhedshjelm. Hø hø. Jeg har lært en masse sange, der hylder ingeniørerne.

.

McGill er et stort universitet og har mange andre fakulteter end ingeniørfakultetet. Et kampråb vi derfor hurtigt fik tillært os var

.

"Engineering - rules"

"Management - sucks"

"Arts - sucks"

"Engineering - rules"

.

Meget, meget simpelt, og derfor meget nemt at lære. Og at råbe. Og det virker ret overvældende når der står 500 og råber det. Godt for det interne sammenhold. Der var vist også nogle nedgørende kampråb om de andre universiteter her i Montréal, men jeg husker (heldigvis) ikke dem alle. Et andet kampråb, der virkelig blev brugt meget, var at råbe "Un-employed!" efter studerende fra Arts (humaniora). Dertil svarede de så med mod-råbet: "Virgins!". Tilsyneladende har ingeniørfaget også et nørdet og usexet image herovre. Tilbage råber ingeniørerne så igen "Un-employed" eller "You're all gonna work for us!"

Måske lyder alt dette lidt primitivt - men det er vældig sjovt, når man er i det, og meget styrkende for gruppesammenholdene. He he.

.

Nå, nu vil jeg tage til Wal-mart for første gang i mit liv for at købe mig dyne, lagen og pude til billig penge sammen med et par andre udvekslingsstuderende. Hvis ikke heldet er med os har vi altid Ikea at falde tilbage på :-D

Canadisk bureaukrati

Jeg havde egentlig ikke nogle fordomme om bureaukratiet i Canada og de foerste erfaringer jeg gjorde mig hermed var utrolig positive. Alt gik glat og hurtigt. Immigrationsmyndighederne saavel som at faa studiekort og blive ordentligt indregistreret paa McGill. Sikke et fantastisk land, dette Canada. De er jo ligesaa gode som os i Danmark!

Alt jeg manglede var blot at faa godkendt min sygeforsikring samt endeligt at vaelge mine kurser. Sygesikring foerst. Hjemmefra har jeg tegnet en sygesikring, da denne ikke var mulig at fravaelge, da jeg skulle tegne mine andre forsikringer. Munter gik jeg derfor op for at faa godkendt denne forsikring, men nej. McGill godkender kun sin egen forsikring, som man skal betale for at faa. Heldigvis er der en undtagelse for netop Danmark (og Sverige, Norge, Luxemborg og enkelte faa andre lande). Som dansk statsborger kan jeg blive daekket af samme sygeforsikring som borgerne i Quebec - og behoever saaledes ikke at betale for McGill's. Alt det kraever er blot et dokument, der bekraefter at jeg er berettiget til denne sygeforsikring.

Med de hidtid gode bureaukratiske oplevelser i mente begav jeg mig optimistisk mod Quebec Sygeforsikringskontoret. Det skulle vise sig at kraeve mere end blot 10 min og et 'Thank you for your help'.


Ak. Nok er sygeforsikringen for Quebec borgere gratis, men det kræver alligevel en god portion tålmodighed at få den. Jeg klarede mig med to besøg. Det første ret så kort, da jeg hurtigt gik ved synet af den lange kø - ind til kontoret. Dagen efter kom jeg om morgenen 30 min før kontoret åbnede. Alligevel brugte jeg 1 1/2 time (hvoraf kun 15 min var egentlig sagsbehandling). Og de der kom efter mig, har formodentlig brugt mere. Spild af ressourcer sådan at have folk til at stå i kø...

At vælge kurser som udvekslingsstuderende er heller ikke lige til. Til kurser, hvortil der kræves faglige forudsætninger, skal man som udvekslingsstuderende rundt og snakke med hver kursusansvarlig og få deres underskrift, før man kan tilmelde sig (!). Jeg var heldigvis så heldig, at alle mine kursusansvarlige var til at få fat i (de kunne jo nemt have været til møde, arbejde hjemme etc), så jagten gik ret så hurtigt og smertefrit :-D

Discover McGill

[Opdag McGill]

Saa naermer d. 2. september sig med hastige skridt og dermed ogsaa datoen for hvornaar mine kurser begynder. Denne uge har og vil derfor byde paa en del introduktionsarrangementer. I gaar traskede jeg campus rundt med en masse foersteaarsstuderende paa Faculty of Engineering. Der er ikke noget saerskilt introduktionsprogram til udvekslingsstuderende, og det er lidt dumt.

Men saa er det hellere ikke vaerre endda. Gennem de faa informationsmoeder, der har vaeret direkte henvendt til os udvekslingsstuderende, har jeg allerede moedt en haandfuld rigtig soede mennesker - saa vi holder bare lidt sammen. Sammen med en del af dem har jeg meldt mig til FROSH - som er et socialt program her de naeste 3 dage med sjov og ballade om dagen og fester om aftenen. Og at feste med russere - det har jeg jo proevet foer, saa lur mig om ikke det nok skal blive meget sjovt trods deres lave alder (18-19 aar) og uansvarlige forhold til alkohol (mange har vist ikke saa stor erfaring og bliver derfor ret saa meget fulde). Mu-ha-ha ;-D

Venlig mand i Petite Italie

Petite Italie er et område i Montréal, som er beboet af italienere. Den største attraktion er et kæmpemæssigt frugt- og grøntmarkedet med alt hvad hjertet begærer. Blandt andet auberginer i skønne hvid-lilla nuancer. Fra markedet ledes man hurtigt ned til hjertet af Petite Italie, som består af en lang gågade med hyggelige restauranter. Her sad jeg i søndags med to mexicanere og delte et par pizzaer (hvad ellers?). Mum mum mum.

Og mens vi sidder der og taler om hvordan handicappede behandles i henholdsvis Danmark og Mexico, hopper ud af det blå en glad smilende mand (ham på billedet). Han hilser på os, præsenterer sig som Montréals borgmester og spørger, hvordan vi har det, og hvor vi kommer fra. Han er virkelig venlig - og jeg har lidt svært ved at tro, at han virkelig er Montréals borgmester - så jeg kan ikke dy mig og spørger ham, om han virkelig er det - og hvorfor han går rundt og hilser på folk. Den er god nok, fortæller han, og som borgmester er det vigtigt for ham, at komme rundt og høre, hvordan borgerne har det. At give dem en mulighed for at tale med ham, hvis det er. Jeg må indrømme, at jeg er ret så imponeret (har godt nok aldrig hørt om nogen, der lige er blevet hilst på af Ritt Bjerrregaard) - og som kronen på værket får jeg endda lov til også at tage et billede :-D

På vej i skole

Hej derude!
Så blev det igen tid til et lille indlæg herfra mig. Da jeg først besluttede mig for at oprette en blog, havde jeg egentlig tænkt, at jeg nok ville småskrive sådan lidt hver 2-3-4 dag, men det kan jeg se nu, at jeg vist ikke rigtig har fået gjort... Nuvel.

Så var man lige på vej i skole en dag - en dejlig varm sommermorgen. Man var efterhånden blevet så kendt i Montreal, at man havde luret den bedste vej. Nemlig igennem Vieux Montréal (Gamle Montréal). 3 min på almindelig vej og derefter 17-19 min hyggelig gåtur ad gamle gader med fine blomsterkasser og næsten ingen trafik. Byen er knap nok ved at vågne i dette kvarter, som hovedsageligt befærdes af tourister (tror jeg). Og se billedet. Er det ikke yndigt?

På jagt

BROK (kan springes over)
Aaah, det er ikke helt nemt at finde en lejlighed (!) Jeg havde en tilsyneladende naiv ide om at en halv time paa nettet og et par telefonopkald (fra mit nye canadiske nummer 514 659 8187 - weeeh :-) ville vaere tilstraekkelig, men ak. Nu - mange opkald efter og 4+ timers soegen paa nettet - staar jeg stadig uden tag over hovedet fra september.

Nuvel... Maaske er jeg ogsaa bare kritisk. For her vrimler med lejligheder til rimelige priser. Jeg vil dog gerne leje et vaerelse i en lejlighed fyldt med soede, spaendende, sjove studerende - og det haenger ikke ligefrem paa traerne. Et manglende overblik over Montréal's kvarterer hjaelper heller ikke, da jeg per refleks har en tendens til at taenke daarligt om alt, der ikke lige ligger taet paa McGill (som tilgengaeld ligger totalt centralt!).

Lys forude
Trods ovenstaaende tuderi er det dog lykkedes mig allerede at have set en lejlighed (som jeg desvaerre ikke vil flytte ind i, da jeg ville komme til at dele den med en ringe-engelsktalende italianer og hendes mor) - og at have aftaler med 3 andre lejligheder... Mon ikke det lykkedes?

MIN DAGLIGDAG
Udover lejlighedsjagten, som tager en del af min tid, saa hygger jeg mig i Montréal. Sprogskolen er stadig fin, folk er stadig soede, vejret teer sig bedre, og det er helt fantastisk ikke altid at vide, hvad man skal lave om eftermiddagen. Jeg har jo normalt en tendens til altid at have utrolig tralvt, men her i Montréal har jeg fri hverdag fra kl. 13.30! FANTASTISK! Og indtil videre har jeg ikke faaet laest saa meget som en side i mine medbragte danske boeger - saa det er ikke ligefrem fordi jeg keder mig...

Tiden har jeg bl.a. brugt paa at finde supermarkeder, hvilket er vaesentlig svaerere end man lige skulle tro. En mexicansk fyr fra sprogskolen udtrykte ganske rigtigt, at i modsaetning til USA (og DK ditto), hvor der skiltes med alt overalt, saa er Canada ganske modsat. Her kan man gaa ind af en diskret glasdoer i den tro, at man blot er paa vej ned i metroen, for pludselig at staa mit i et kaempe shoppingcenter. Det er virkelig spoejst (og maaske ikke saa gennemtaenkt fra butikkernes side). Man skal helst vide, hvor tingene er for at kunne finde dem!

Bienvenue á Montréal

[Velkommen til Montréal]

Jeg vågnede op i morges med en mærkelig fornemmelse af at være helt alene i en totalt fremmed by, hvor det var gråt og vådt. Og det er faktisk en ret uvant og en smule ubehagelig fornemmelse. Men 15 timer efter sidder jeg nu atter i min seng og føler, at jeg allerede kender mange, mange forskellige mennesker, og at jeg snildt kan finde rundt i Montréal - eller i hvert fald sådan da i det område, hvor jeg bor. Det havde jeg godt nok ikke lige forudset i morges (!) - mais, c'est bon! Og fantastisk vejr hele eftermiddagen har sikkert også gjort sit.

Min tur herhen gik over alt forventning. Eller... den gik nok præcis som den skulle, for jeg må indrømme, at jeg nok var lidt nervøs for den lange rejse, da jeg sad i bilen på vej til Kastrup lufthavn... Men søde medpassagere i flyene Cph-Heathrow og Heathrow-Montréal gjorde virkelig forskellen. Tiden fløj afsted på både den korte og den lange tur - og jeg nåede slet ikke at lave nogen som helst af de franske grammatik-øvelser, som jeg så optimistisk havde tænkt, at jeg kunne nå at lave, før jeg skulle testes første dag i sprogskolen.

Udover en smule spænding på immigrationskontoret (der heldigvis ikke udviklede sig til mere) ankom jeg til min værtsfamilie omkring kl. 20 Montréal tid. Det svarer til kl. 2 om natten i Danmark. Så efter en kort rundvisning og lidt hilsen på de andre studerende, som også bor her, skyndte jeg mig i seng.

Og i dag har så stået på sprogskole (og trods min dovenskab med grammatikøvelserne er jeg alligevel endt på niveau avancée, hvilket er det højeste - i hvert fald på min bette skole), kaffe betalt af italienske Maria (da jeg ikke havde nogen mønter), sightseeing med blandt andre spanske Juan Casanova (som i øvrigt er en meget uskyldig ung, små-ranglet fin fyr), lækker is (som her hedder creme glace i stedet for blot glace), lusken omkring på et teknik-kunstmuseum, udforskning af chinatown, supermarkedsbesøg, snak med "værtsfar" om bl.a. afstemningen om Québecs løsrivelser fra Canada i 80'erne (? som endte med et nej med 1% overtal) - for blot at give et udpluk :-)

På 203

5 dage før afrejse. Sidder hjemme på 203 og skriver mit første blogindlæg - om end det er en smule kort... Pussigt. Mon jeg bliver en begejstret blogger?