onsdag den 3. december 2008

Sidste lille stykke af McGill

.
Så blev det december måned (billeder er fra McGill), rent faktisk den tredje december, hvilket betyder, at jeg skal hjem om en måned (!). Det er lidt vildt at tænke på. Jeg har eksamen i overmorgen d. 5., eksamen søndag d. 7. og så har jeg et bette projekt, der skal præsenteres og afleveres. Og så er det helt slut med McGill University. Det er mærkeligt. Tiden her flyver afsted.

Besøget af Maria i sidste uge var helt fantastisk hyggeligt og afslappende. Jeg lavede så lidt som muligt studiearbejde og oplevede så meget som muligt med Mary. Mmmmh. Efter turen til Toronto og Niagara Falls brugte vi resten af tiden i Montreal . Udover den sædvanlige sightseeing var vi også til en universitets-ishockey kamp (meget sjovere end football), ude og skøjte (lidt mere farligt end jeg husker det - eller er det snarere mig, der er ved at blive en kylling?), spiste en masse god mad og ... [undskyld, blev lige distraheret af en grå kat, der hoppede op på min mave og ville kæles lidt... Så det blev den lige. Jeg må jo nyde at bo med katte her de sidste par uger, jeg gør det...] Og Maria mødte en masse af mine fine Montreal mennesker.

Nu er hun rejst, og jeg skal bare lige tage mig sammen her de næste 10 dage, så jeg kan bestå mine eksamener (måske mere end bare lige). Meeen... Herovre laver man så meget i løbet af semesteret, at jeg har lidt svært ved at føle mig totalt bagud her optil eksamen og dermed motiveret til at læse. Så jeg stresser overhovedet ikke. Og det er måske lidt farligt... Ahøm. Nå. Pyt med det. Ja, der kan I se igen. Jeg kunne nok have godt af, at tage det hele lidt mere seriøst. I hvert fald blot den næste uges tid...

Ingen kommentarer: