mandag den 22. september 2008

Tiden flyver afsted

Åh, ser at det er alt for lang tid siden jeg har været herinde. Sikke noget. Men muligvis også et godt tegn? Et tegn på at jeg har andet at lave end at sidde og blogge. Ej. Tror jeg vil prøve at højne frekvensen en smule. Det gør det nemlig svært at blogge, hvis man føler, at man mangler at berette om en masse.

Det lange og detaljerede indlæg vil jeg spare jer (og mig selv) for. Derfor her et topkomprimeret uddrag:

Hmmm... Jeg kan ikke engang huske, hvad jeg lavede i sidste uge... Jo, var vist inde og se amerikansk football - McGill University mod Concordia University (et andet uni i Montréal). Støvregn, ikke så mange tilskuere. Godt selskab, et par øl eller tre, lettere buttede cheerleadere med bare maver, der kastede rundt med hinanden, uforståelige spilleregler, stadig godt selskab, en pose chips der tømtes under uddeling til resten af det gode selskab. Kamp slut. Concordia vandt ufortjent (hvordan ellers?) på afgørende touch-down i kampens sidste minut (lidt har jeg tilsyneladende forstået).

Musée d'art contemporain de Montréal - godt, virkelig godt, faktisk superb. Jeg kunne godt gå hen og blive fan og komme her igen og igen og igen.

Test, test, test. Ja, så er der 7 min tilbage af timen, og dem bruger vi lige på at lave en lille test. Bare en lille en. Uden hjælpemidler selvfølgelig - hvilket indtil videre har givet noget svingende resultater... Men, de tæller jo ikke rigtigt. Eller ikke særlig meget i hvert fald... For der er jo både midterm (midtvejseksamen) og så finals (den afsluttende eksamen), så lad endelig være med at stresse over dem. Og det lader jeg så være med :o)

Toronto, her kommer jeg nok aldrig tilbage som turist. Toronto er en by.

Niagara Falls, grunden til at jeg var i Toronto. Og det hele værd. Hvorfor har vi ingen vandfald i Danmark?

Grey's Anatomy, en serie, jeg først har opdaget her i Montréal og herefter har brugt alt for meget tid på at se. Og som jeg nu også har fundet gratis tilgængelig på internettet. Hvad skal det dog ikke ende med alt sammen?

Nu går jeg i seng. Og tænker med glæde på mine kære forældre og lillebror, som kommer og besøger mig om 11 dage :o)

............

............

............

Ingen kommentarer: