C is the new A c¨,)

Lige lidt aftentanker... Puha... Jeg er lidt fanget i et dilemma. Eller... I en lidt svær position... Eller... Hvad man nu skal kalde det. [Til sagen Julie!] Jeg har jo altid været en smule ambitiøs. Hvis nu man kan få en god karakter, så kan man jo ligeså godt gå efter at få den. Og det har jo fungeret ret så godt... Men problemet jeg nu er løbet ind i, er, at det jo faktisk ofte kræver en vis indsats. Man skal jo bruge en del tid på at forstå stoffet, så man kan klare sig godt (og aflevere nogenlunde acceptable opgaver). Og den tid vil jeg egentlig gerne bruge. Ja, den tid bruger jeg faktisk. For udover at være en smule stræber, så er mine kurser faktisk rigtig spændende alle sammen.

MEN HOV! Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle rende rundt og være seriøs studerende (!) Det var jo slet ikke meningen, at jeg så meget som et splitsekund skulle overveje, om jeg skulle blive hjemme lørdag aften, fremfor at mødes med spændende, internationale mennesker over en drink, eller ej.

MENINGEN VAR JO, at jeg skulle fede den. Dase. Lalle. Tale fransk. Gå til alle mulige spændende aktiviteter. Udforske Montréal - by day and by night. Blive lidt fuld. Tage ud og se Quebec. Overvælde mine nyfundne venner med min danske kokkekunst. Tale mere fransk. Se franske film. Spise bagels til ishokey kampe. Socialisere. Nyde livet. Gribe dagen. Men hvad sker der?

Ok... Jeg laver selvfølgelig også andet end at sidde til forelæsninger og regne på små nørdede regneopgaver [Roadtrip til Boston - ahøm ahøm]. Men jeg må virkelig tage mig sammen for at gøre det. Lave andet, altså, og uden at have dårlig samvittighed over det. Og det prøver jeg også på. Jeg har nemlig indset - eller prøver på at tvinge mig selv til at indse, at jeg ikke er her for få at topkarakterer - jeg skal bare bestå og så ellers nyde opholdet! C is the new A!