Jeg var for øvrigt også på et historisk museum (Centre d'histoire de Montréal) i weekenden. Det var ikke så stort, hvilket jeg foretrækker, da store museer kan være frygtelig svære at overskue og meget trættende. Men dette var lille og havde god formidling af stoffet. Dog savnede jeg i den grad noget mere information om den fransk-engelske konflikt, der har præget Montréals historie. Det er vist noget med at de fransktalende gerne vil have den franske provins Quebec (hvor Montréal er hovedstaden) frigjort af Canada. Og der resulterede vist i en masse spændinger årtier tilbage og en afstemning der endte 49 % for og 51% imod løsrivelse af Quebec… Men denne konflikt – hvis det da overhovedet er en konflikt? – blev stort set ikke omtalt. Og det synes jeg var lidt mærkeligt… Men måske museet ikke ønsker at puste til en ild, der blot ligger og slumre? Blot et par sene aftentanker...
[Mine forældre og lillebror kommer om under 42 timer! :o)]
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hey Julle, var det et museum kun om Canada's historie? For så er det da en mærkelig udeladelse. På den anden side kan det jo også være en bevidst politisk udeladelse.
Det lyder super dejligt med familie besøg og et frisk pust hjemme fra! Her har de sidste par dages ruskevejr efterladt træerne mere afklædte og vejene (og min saddel) våde af regn. Lige en lille vejrmæssig opdatering ;)
Kram Dea
Museet hedder Centre d'histoire de Montréal. Dejligt med vejropdatering!
Krammeren Julie
Send en kommentar